Velkommen til min blog! 

Jeg hedder Heidi Larsen, jeg er 34år gamle, jeg bor i Viborg sammen med min mand og vores to dejlige unger Oliver på 4 år og Lærke på 3 år og sidst men ikke mindst vores skønne hund Jago - en dejlige lille flok men den bedste i verden for mig! <3

Jeg har tænkt meget længe over dette, altså det at skrive blog til hele verden, det at alle kan læse hvad jeg skriver om, om det var godt eller skidt, men nu har jeg taget springet så må det bære eller briste! - Jeg håber selvfølgelig at i vil læse med! 

Jeg vil med denne blog fortælle om mit liv, fortælle hvem jeg er og hvordan det er at være mor med en psykisk sygdom, en sygdom i hjernen - hvordan forklare man lige sine børn at der er stemmer oppe i mors hoved - godt spørgsmål! 

Jeg fik for 5 md siden stillede diagnosen Paranoid Skizofren! Jeg er nok ikke særlig glad for den diagnose, men det er nu sådan det er og jeg skal nu lære og leve mit liv med sygedommen! - Sygdommen er ret tabu lagt og man snakker jo helst ikke om den og hvorfor gør man ikke det?! Det gør man ikke fordi den siges at være en af de farligste psykiske sygedomme man kan ha fordi den gør det ved folk den gør, men vi skal huske en ting en sygdom er lige så forskellig som folk og den gør noget forskelligt ved os der har den! 

MUS PÅ LOFTET! 

Det vil kort og godt sige at jeg høre stemmer, det er en af de ting der er allerværst for mig, stemmerne der siger ting, fortæller mig onde ting fortæller mig at livet ikke er værd at leve, fortæller mig at mine børn er bedre tjent uden mig som deres mor, de fortæller mig at jeg er tyk, mit tøj sidder grimt, jeg går i de forkerte sko at jeg er til grin, de fortæller mig at Marc har fortjent en meget bedre kæreste end jeg er at jeg aldrig skulle være født at jeg burde gøre det af med mig selv, at jeg skulle tage mit eget liv det er de ting jeg dagligt får af vide! Det hele startede da jeg var 7 år gammel, da kom det allerførste hej og lad mig sige det sådan jeg har tænkt MANGE gange om det var fornuftigt at sige hej tilbage den gang men det gjorde jeg - jeg var ikke god til at ha venner og veninder jeg følte tit jeg var alene i en meget stor verden så derfor når jeg var alene hjemme på mit værelse føltes det rart at svare dem igen så vi snakkede sammen! Jeg havde ærligtalt aldrig tænkt at det ville blive en sygdom som den jeg nu har fået stillede mig men en ting er helt sikker, jeg ved hvor jeg har mit hoved! <3 

Familie! <3 

Hvor skal jeg begynde? - jeg kan begynde med at sige tak, min familie er en stor støtte for mig og de har en rigtig stor del for at jeg stadig er her og jeg stadig kæmper hver evige eneste dag! - Mine forældre er hos mig, de støtter mig og hjælper mig det de kan, de ved godt hvordan jeg har det og jeg fortæller dem os når jeg rent faktisk står i de perioder og ikke har lyst til at leve, ja det er jo en del af min sygdom at man kan få de tanker og den følelse OG den har jeg desværre ALT for tit men det er vigtigt og snakke om det og fortælle om det, det er jeg ikke så god til så jeg håber jeg gennem denne blog kan blive bedre til at lukke op og fortælle.. Ikke at jeg vil skrive her hvergang jeg får de tanker men jeg vil bruge denne til at skrive stort som småt. 

PARANOID SKIZOFREN!  

Det her blir det sidste for denne gang! - At leve med skizofreni, det er sgu da endeligt nemt nok - ELLER NOT .. jeg har jo i bund og grund altid levet med det, jeg har bare ikke vidst at det var det, nu der kommet en diagnose og et navn på det jeg fejler, nu kan jeg få hjælp og den rette behandling! Jeg er begyndt i medicinsk behandling det hjælper mig allerede rigtig godt og jeg føler lidt hverdag er en ny dag - jeg kæmper hverdag og mest af alt kæmper jeg for at leve og værd glad for mig selv og i det hele taget at være en glad heidi <3

Og nu vil jeg sige tak for nu, tak fordi du læste med <3